4 gode råd til dig med en problemhoppe

Somme tider gribes man af den følelse, at alting bare går galt, og intet vil lykkes. Hvis du har mange års erfaring med avl af heste, kender du sikkert til udfordringerne forbundet med gøre problemhopper drægtige. Måske du selv har en problemhoppe, uden at være klar over det? I så fald, hvilke tegn skal man være opmærksom på, hvis man vil identificere en problemhoppe, og hvad kan man gøre for at øge chancen for, at hoppen bliver drægtigt?

I dette blogindlæg stiller vi skarpt på kendetegnene ved problemhopper, men i særdeleshed også de råd, du kan tage med dig i dine overvejelser, når du sender din hoppe til hingst.

Hvad er en problemhoppe, og hvorfor er det et “problem”?

Der kan være flere årsager til, at en hoppe defineres som en problemhoppe. Det kan være en hoppe, der i flere brunstperioder endnu ikke er lykkedes at blive drægtig, selvom inseminering eller bedækning har fundet sted. Efter sigende, skulle der findes en tommelfingerregel, der siger, at en hoppe defineres som en problemhoppe, når den har løbet om i mere end tre brunstperioder. Årsagerne til, at en hoppe får reproduktionsproblemer er mange, herunder:

• Alle hopper reagerer i deres livmoder på insemination eller bedækning, som skyldes at sædcellerne i hoppen opfattes som fremmede for hendes immunsystem. Ved sædoverføring, sker der en akut reaktion i livmoderslimhinden og “normale” hopper kan, inden for 6 timer efter bedækning rense sig selv for den væske, der dannes. Problemhoppen, derimod, vil ofte have svært ved at rense sig i denne tilstand og vil derfor få problemer med at blive drægtig.
• På samme måde, kan betændelse i livmoderslimhinden, som følge af f.eks. tilbageholdt fosterhinde og navlestregn efter fødsel, have betydning for hoppens evne til at blive drægtig. En infektion i livmoderslimhinden kan typisk forløbe symptomfrit, eller vise sig ved flåd fra skedeåbningen, som med tiden bliver omdannet til fri væske i livmoderen.
• En tredje årsag til at hoppen ikke bliver drægtig, kan være hendes fodringsstand, også kaldet huld. En over-eller undervægtig hoppe kan også have problemer med at blive drægtig, og det gælder især for de overvægtige, som det også er kendt fra os mennesker. Og har man en overvægtig eller undervægtig hoppe, nytter det ikke noget at slanke eller fede hende op, imens at bedækning eller inseminering står på. Både slanke- og fedekurer påvirker nemlig hoppen så meget, at hendes krop ikke bruger ressourcer nok til at holde på et foster.
• Med tiden – og som hoppen bliver ældre – sker der et naturligt henfald af livmoderslimhinden og kirtlerne i denne. Det opleves typisk ved hopper oppe i alderen, der har givet flere føl, men henfaldet fremskyndes i særdeleshed også under en besværet fødsel, hvor kirtlerne i livmoderen tager skade og erstattes af arvæv.

Har din hoppe svært ved at blive drægtig? Sådan gør du

Ligesom mennesker, er heste forskellige. Ligesom mennesker, er heste forskellige. Det gælder også fra hoppe til hoppe, og det kan være svært at skære alle over én kam. Det, der virker for én problemhoppe, virker måske ikke for en anden. Ikke desto mindre, kan det sagtens lade sig gøre at ifole sin problemhoppe. Du må ikke glemme, at der er mange hesteejere, som står eller har stået i samme situation som dig. Du skal blot væbne dig med en god portion tålmodighed.

Her er 4 gode råd til dig med en problemhoppe:

1. Som nævnt tidligere, spiller hoppens fodringsstand, eller huld, en vigtig rolle i forhold til balancen mellem proteiner, vitaminer og mineraler i hoppen. Hvis du ønsker en optimal fodringsstand hos hoppen, så er forberedelse nøgleordet, du leder efter. Det forringer nemlig chancerne for, at din hoppe kommer ifol, hvis hun er over- eller undervægtig under et bedækningsforløb.
2. Husk, du skal være tålmodig med din hoppe. Som hesteavler, kan det godt være svært at styre sin begejstring og forventning til ens hoppe – især når man går med tanken om, at få et føl efter hoppen. Desværre, er det bare sådan, at ejeren ofte er klar før hoppen. Mange tror, at man har flere forsøg, hvis man starter tidligt på året i hoppens brunst. Og selvom tankegangen er logisk, så fungerer hoppen ikke altid sådan. Det er nemlig føreste gang, du inseminerer hoppen, at der er størst chance for drægtighed, hvorfor det er vigtigt, at første gang også er den rigtige gang.
3. Hvis du har en problemhoppe, kan du med fordel involvere din dyrlæge. Dyrlægen kan bl.a. fortælle dig, hvornår tidspunktet for inseminering eller bedækning er optimal hos hoppen, men også hjælpe dig med at identificere, om der er en dybere årsag til, at hoppen ikke bliver drægtig.
4. Har du flere gange forsøgt, at gøre hoppen drægtig, men uden held, så findes der også hormonel behandling. Det er langt fra alle hopper, der har brug for dette, men hos nogle forøger det chancen for drægtighed. I sådanne tilfælde, bør du altid konsultere med din dyrlæge.

Afslutningsvis, er det også vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om, hvilken bedækningsform, du vælger når hoppen skal ifoles. Altså, om f.eks. inseminering med kølesæd er det rigtige for din hoppe, eller om du skal prøve med frisk sæd i stedet. Det samme gælder, hvis du flere gange med håndbedækning har forsøgt at ifole hoppen, men uden held, så kan du med fordel prøve med stodbedækning – hvis omstændighederne tillader det.

Du skal være opmærksom på, at der kan være forskellige grunde til, at man som hingsteejer vælger en bestemt bedækningsform fremfor den anden. Hvis du vil vide mere om fordele/ulemper ved de forskellige bedækningsformer, kan du læse mere her.