Log ind

Studly's blog

Læs seneste blogindlæg
7 gode råd til hesteavlere

7 gode råd til hesteavlere

7 gode råd til hesteavlere

Det perfekte match. Ja, hvad er det? Findes det overhovedet?

Er du hesteavler, kan du sikkert nikke genkendende til, at avl af heste er en disciplin, der kræver mange års træning og eksperimentering. Og selvom holdningerne er mange, når det kommer til det “perfekte” match mellem hingst og hoppe, skal du huske, at hesteavl er et subjektiv emne. Dét, der fungerer for dig, fungerer ikke nødvendigvis for din veninde, der også avler heste. Kig i stedet på formålet med avlen. Ønsker du at avle en hest, du kan konkurrere i topklasserne med, eller er det nok med en følgesvend, du kan ride en tur i skoven på?

Uanset hvad dit formål måtte være, skal man jo starte et sted. Og et godt sted at starte, når du avler heste, er, at lægge en plan og gøre dit forarbejde.

Her er en oversigt over 7 ting, du skal huske, når du avler heste:

  1. Avl med et formål. Hvad er det, du gerne vil opnå? Brug dit formål som styrepil og læg en plan for, hvordan du avler dit drømmeføl, inden du matcher hingst og hoppe.

  2. Avlsheste skal gerne være i rette fodringsstand. På den måde, kan hestene koncentrere sig om, at reproducere, frem for at overleve deres overvægt eller undervægt.

  3. Den perfekte hingst, står (næsten) aldrig ved nabogården. Du skal derfor være villig til at køre langt for det rette match til din hoppe.

  4. Når du har defineret dit formål med avlen, skal du være ærlig over for dig selv. Lever den hoppe, du har, op til dine forventninger? Hvis ikke, skal du overveje at låne eller leje en avlshoppe i stedet.

  5. Begynd i god tid med at undersøge, hvilke hingste (og evt. hopper), der findes derude. Og når du kommer frem til det match, der holder dig vågen om natten, slår du til.

  6. Vær kritisk med hingsten, du vælger. Lad være med at vælge de mest populære hingste bare fordi alle andre hesteavlere gør. Husk på dit formål!

  7. Vær endnu mere kritisk med hoppen, du vælger. Det er langt fra alle hopper, der er egnet som avlshopper, ligesom at nogle hingste ikke egner sig til at være hingst – sådan er det bare.

Opsummering

Føler du dig bedre klædt på til næste avlssæson nu? Det var i hvert fald vores intention med dette blogindlæg. Har du allerede godt styr på avlen, og har du forslag til flere punkter, som skal med på Studly’s gode råd til hesteavlere, så hører vi meget gerne fra dig.

Nu er der kun tilbage at holde øje med, hvornår din hoppe kommer i brunst og tage stilling til, hvilken bedækningsform, du skal vælge. Og hvis du endnu ikke har valgt en hingst til din hoppe, kan du altid lade dig inspirere af hingstene på Studly.

Studly

Studly

View all posts by Studly

Studly er Danmarks nye portal for hesteejere, og vi mener, at det skal være nemt at finde den rette hingst til sin hoppe. Derfor samarbejder vi med WorldFengur og har altid et bredt udvalg af aktive og avlsgodkendte hingste på vores side.

Related Posts