Hvad kendetegner inseminering hos heste?

Inseminering hos heste indebærer kunstig sædoverføring fra hingst til hoppe. Inseminering sker via frisk sæd, kølesæd eller frostsæd og starter med, at hingsten springer op på et fantom, hvorved sæden tappes. Ved inseminering gælder, at hingst og hoppe aldrig behøver at mødes og at sæden lægges ind i hoppen af en inseminør.

Fakta om inseminering:

• Inseminering findes i tre variationer: frisk sæd, kølesæd eller frostsæd.
• Inseminering indebærer kunstig sædoverføring fra hingst til hoppe.
• Inseminering er populær hos avlere, fordi sæden er nemmere at transportere, modsat naturlig bedækning, hvor hingst og hoppe føres sammen.
• Ved inseminering kan flere hopper betjenes af samme hingst

Hvad er frisk sæd?

Inseminering med frisk sæd benyttes som regel på hingstestationer, der kan tilbyde opstaldning til hoppen. Sæden bliver lagt i hoppen kort tid efter tapning, da sæden kun har en levetid på 48 timer. Eksterne faktorer, herunder temperaturudsving, skynder også på inseminering, fordi det har betydning for sædens evne til at befrugte hoppen.

Hvad er kølesæd?

Kølesæd er når hingstens sæd køles ned til ca. 5 plusgrader. Sæden tilsættes en fortynder, der indeholder nærringsstoffer, således at sædcellerne kan holde sig i 24 til 36 timer. Inseminering med kølesæd har en drægtighedsprocent på ca. 60%, hvilket er lavere end ved frisk sæd og skyldes fortynderen, temperaturudsving og andre påvirkninger.

Til gengæld, kan den nedkølede sæd anbringes i sædbokse og fragtes rundt i landet, og typisk kan sæden leveres til inseminering samme dag, hvis bestilling afgives om formiddagen.

Hvad er frostsæd?

Frostsæd er sæd, der efter tapning, tilsættes antifrostvæske og nedkøles til 196 minusgrader. Metoden forlænger sædens levetid og holdbarhed. Drægtighedsprocenten ved brug af frostsæd svinger mellem 10-50% og afhænger af sædens evne til at klare nedfrysning. Nogle hingstes sæd mister fertilitetsevne ved nedfrysning, mens andre hingstes sæd tilsyneladende klarer nedfrysning uden problemer.

Brugen af frostsæd i hestebranchen er meget omdiskuteret, fordi hesteavlere betaler store summer – ofte med ukendt resultat – for inseminering med frostsæd. En tommelfingerregel lyder, at frossen sæd kun bør sælges, hvis der foreligger et bevisgrundlag for drægtighed.

Vil du vide mere om fordele og ulemper ved inseminering?

Kunne du tænke dig, at fordybe dig yderligere i de forskellige bedækningsformer, som findes inden for hesteverdenen? Så skal du læse vores blogindlæg Naturlig bedækning eller inseminering. Hvad skal jeg vælge?, hvor vi kommer omkring fordele og ulemper ved naturlig bedækning og inseminering.